Spidskandidat for Liberal Alliance til kommunalvalget i Høje-Taastrup Kommune

FLERE VALGMULIGHEDER FOR BØRNEFAMILIERNE

Tilskuddet til pasning af eget barn skal sættes op til det maksimale, som i 2021 svarer til 7.268 kr. om måneden før skat i ét år pr. barn. Der skal indføres minimumsnormeringer i de kommunale og private daginstitutioner allerede fra 2022. Og så skal de private daginstitutioner og dagplejere fremover sidestilles med de offentlige.

NEJ TAK TIL FREMTIDENS SKOLE

Jeg er modstander af, at Fremtidens Skole tvinges ind i alle kommunens folkeskoler. I stedet vil jeg kæmpe for, at de lokale skoleledere, lærere og skolebestyrelser får mest mulig frihed til selv at beslutte hvordan undervisningen skal skrues sammen og bliver tilpasset til eleverne.

BEDRE SERVICE TIL ÆLDRE OG HANDICAPPEDE

Sagsbehandlingstiderne skal nedbringes, der skal indføres en bagatelgrænse for den løbende kontrol med tilskud til hjælpemidler og pårørende til syge ældre eller handicappede skal have flere timers aflastning og bedre muligheder for aflastningsophold.

BEDRE RAMMEVILKÅR FOR ERHVERVSLIVET

Jeg vil forbedre forholdene for iværksættere og erhvervsdrivende, så det bliver nemmere og mere attraktivt at springe ud som selvstændig og bidrage til at skabe arbejdspladser og velstand i kommunen.

MINDRE STØJ OG STØRRE TRAFIKSIKKERHED

Jeg vil arbejde for at sikre en kommunal medfinansiering på mindst 33% til infrastrukturprojekter, der skal nedbringe støjen i særligt støjplagede områder såsom i Fløng/Hedehusene ved Roskildemotorvejen og ved Sydvej. Derudover vil jeg også arbejde for, at der afsættes en fast pulje i anlægsbudgettet på 2 mio. kr. om året, der skal øremærkes til at forbedre den lokale trafiksikkerhed.

EN SLANKERE ADMINISTRATION OG MERE OFFENTLIGT-PRIVAT SAMARBEJDE

Høje-Taastrup Kommunes centrale administration skal slankes og samarbejdet med private virksomheder skal øges ift. at løse opgaver inden for de tekniske områder såsom vedligeholdelse af grønne områder, mindre nyanlæg, snerydning og andre renoveringsopgaver. Det vil frigive over 44 mio. kr. om året, som vi i Liberal Alliance hellere vil bruge på at styrke kernevelfærden.

AMBITIONEN

Flere valgmuligheder for børnefamilierne

Det starter med sygeplejersken, der bruger over en tredjedel af sin tid på at udfylde unødig dokumentation og fortsætter med hjemmehjælperen, som på 30 minutter skal nå at registrere både, hvad hun har udført og hvad hun IKKE har udført af opgaver hos en borger i dag – alt dette udover sin egentlige opgave, som er at hjælpe borgeren. Det undrer derfor ikke, at mange af vores ældre føler sig ensomme og mener, at den borgernære service er blevet ringere. Derfor skal den store mængde af kontrol og dokumentation skæres kraftigt ned.

Vi skal vise, at vi har tillid til, at læreren ønsker at gøre eleverne klogere, at SOSU-hjælperen bedst ved, hvad Fru Jensen har brug for i dag og at jobkonsulenten gennem en samtale med den arbejdsløse kan vurdere, hvilket tilbud passer bedst i netop dennes situation.

Nej tak til Fremtidens Skole

I efteråret 2017 besluttede Konservative, Venstre og Dansk Folkeparti at undervisningen på alle folkeskoler i Høje-Taastrup Kommune gradvist skal omdannes til at basere sig på tværfagligt projektarbejde. Konceptet hedder Fremtidens Skole. I Liberal Alliance er vi modstandere af, at én undervisningsform trækkes ned over hovedet på alle børn i folkeskolerne.

I en tid hvor vi bliver bombarderet med udefrakommende indtryk og forventninger er det vigtigt at sikre faste pædagogiske og faglige rammer for eleverne så de får den ro og tryghed, der er nødvendig, for at de kan udvikle sig til hele mennesker i samfundet. Men børn har vidt forskellige svagheder, talenter og behov. Her er det ikke byrådet, men de lokale skoleledere og lærere der bedst ved, hvordan behovene imødekommes.

Derfor er Liberal Alliance også imod at Fremtidens Skole tvinges ind i alle kommunens folkeskoler. I stedet vil vi kæmpe for, at de lokale skoleledere, lærere og forældre får mest mulig frihed til selv at beslutte hvordan undervisningen skrues sammen og bliver tilpasset til eleverne.

Bedre service til ældre og handicappede

Bycykler til 48.000 kr. stykket, skibakker i hovedstaden og pileflet på Vesterbro. Det er politiske prestigeprojekter, og ikke noget man betegner som ”kernevelfærd”. Hvis det var kernevelfærden man ønskede at forbedre ville man ikke have brugt én skattekrone på nogle af prestigeprojekterne.

I stedet skal vi ansætte flere medarbejdere i sundhedsområder hvor det er nødvendigt, afskaffe unødvendige registreringsopgaver hos personalet, og sørge for, at ældre får ordentlig og frisk mad på bordet hver dag og samtidigt får større valgmuligheder i den daglige pleje.

At sikre vores ældre en værdig alderdom med høj livskvalitet betegner jeg som ”kernevelfærd” – det er kommunalt finansierede bycykler ikke.

Bedre rammevilkår for erhvervslivet

I København har lokalpolitikerne besluttet, at private entreprenører skal underlægges at bygge lejligheder med en gennemsnitlig størrelse på 95 kvadratmenter når de opfører nye boliger til københavnerne. Det er meget problematisk, da det medfører at udbuddet af boliger ikke frit kan følge efterspørgslen på dem. Derfor gør kommunen det unødigt svært rent faktisk at forbedre boligsituationen i hovedstaden.

De skadelige krav til nyt privat boligbyggeri skal fjernes og markedet for lejeboliger skal sættes frit. Samtidigt skal politikerne holde op med at detailstyre, hvordan boligsammensætningen i byen skal være. Det vil medføre at der bliver bygget flere nye ejerboliger, som er til at betale for den almindelige dansker. Og samtidigt vil den eksisterende boligmasse i København også blive løbende istandsat, da det igen kan betale sig at være privat boligudlejer.

Mindre støj og større trafiksikkerhed

Erhvervslivet har år for år givet Københavns kommune bundkarakter indenfor sagsbehandling, dialog med kommunen, samt skatter, afgifter og gebyrer. Den seneste undersøgelse fra 2016 var desværre heller ingen undtagelse, hvor Københavns lokale erhvervsklima blev vurderet til at være Danmarks anden ringeste. Derfor er vi nødt til at strømline og forbedre sagsbehandlingen og rådgivningen i kommunen markant, så erhvervslivet fremover oplever kommunen som en medspiller i stedet for en modspiller.

Derudover er grundskyld og dækningsafgift de skatter og afgifter i kommunalt regi, der har størst indflydelse på erhvervslivets økonomiske vilkår. Københavns kommune har nogle af de højeste satser på disse afgifter blandt alle kommuner i Danmark. Samtidigt har over halvdelen af kommunerne allerede afskaffet dækningsafgiften helt, hvilket betyder at det gør det mere fordelagtigt at drive erhverv i disse kommuner frem for i København. I kommunens 2017 budget fastholdes grundskylden med 34‰ og dækningsafgiften med 9,8‰. For at gøre København til et attraktivt sted at investere er det nødvendigt, at disse satser sættes markant lavere end de er i dag.

Samtidigt skal kommuneskatten sænkes, så det kan betale sig for flere raske mennesker at komme i arbejde frem for at være på offentlig forsørgelse. Dette gælder også selvom det måske ikke lige er jobbet man drømmer om eller som passer helt perfekt til ens kvalifikationer. Det vil skabe en fornyet grobund for arbejdspladser, der holder maskineriet i gang og sikrer en borgervelfærd, der hele tiden er på forkant i Danmark.

En slankere administration og mere offentligt-privat samarbejde

Ifølge konklusionerne fra trængselskommissionen kommer vi til at opleve tæt på en fordobling af forsinkelsestiden frem til 2025 i hovedstadsområdet for busser og biler. Og den forværres kun, hvis man forringer fremkommeligheden for bilisterne yderligere samtidigt med at man gør vejene smallere for at gøre plads til bredere cykelstier.

Det er ærgerligt, at den nuværende politiske ledelse i Københavns kommune uden tøven fejer løsninger på trængselsproblemet af bordet, blot fordi de også forbedrer vilkårene for bilisterne. Trængsel medfører nemlig masser af biler og busser som står i tomgang rundt omkring i byen i flere timer, hvilket giver en forøget partikelforurening. Den nuværende politik er således direkte gift for borgerne.

Udover at den kollektive trafik fortsat skal forbedres skal infrastrukturen som helhed gennemtænkes og fremtidssikres. Det skal være slut med at lukke vejbaner for at skabe bredere cykelstier. Og så skal der implementeres intelligente trafikstyringssystemer samtidigt med at lysreguleringerne optimeres til biltrafikken frem for til cyklisterne som nu. Derudover skal vi også have opført en havnetunnel øst om byen for at lede den tunge trafik udenom Indre By.