Kandidat til kommunalvalget 2017 i Københavns Kommune

MINDRE KONTROL, MERE TILLID

Vi skal rulle kontrolopgaverne tilbage og vise, at vi har tillid til de offentligt ansattes ekspertise baseret på deres uddannelse, erfaring, empati og menneskekendskab.

ET LØFT PÅ SOCIALOMRÅDET

Jeg kæmper for en målrettet og individuel indsats for at hjælpe de svageste borgere såsom hjemløse, stofmisbrugere og udsatte børn og familier.

PLEJE OVER PRESTIGE

Økonomien skal omprioriteres, så pengene kun går til kernevelfærd. At sikre ældre en værdig alderdom med høj livskvalitet er kernevelfærd – det er kommunalt finansierede bycykler ikke.

ET BOLIGMARKED FOR ALLE

Lovgivning begrænser private bygherrer i at opføre boliger i størrelser og til priser, der er til at betale for alle. Jeg ønsker et fleksibelt boligmarked, hvor udbuddet af boliger frit kan følges med efterspørgslen.

ERHVERVSVENLIGT FYRTÅRN

København har i mange år scoret bundkarakter indenfor erhvervsvenlighed. Denne tendens skal vendes og erhvervslivet skal fremover mærke en markant forbedring af sagsbehandlingstider og dialogen med kommunen. Derudover skal en lang række skadelige afgifter på erhvervslivet afskaffes.

GENNEMTÆNKT INFRASTRUKTUR

Den kollektive transport skal fortsat forbedres, men ikke på bekostning af privatbilismen. Jeg vil bekæmpe trængslen i byen og nedbringe partikelforureningen ved at forbedre fremkommeligheden.

AMBITIONEN

Mindre kontrol, mere tillid

Det starter med sygeplejersken, der bruger over en tredjedel af sin tid på at udfylde unødig dokumentation og fortsætter med hjemmehjælperen, som på 30 minutter skal nå at registrere både, hvad hun har udført og hvad hun IKKE har udført af opgaver hos en borger i dag – alt dette udover sin egentlige opgave, som er at hjælpe borgeren. Det undrer derfor ikke, at mange af vores ældre føler sig ensomme og mener, at den borgernære service er blevet ringere. Derfor skal den store mængde af kontrol og dokumentation skæres kraftigt ned.

Vi skal vise, at vi har tillid til, at læreren ønsker at gøre eleverne klogere, at SOSU-hjælperen bedst ved, hvad Fru Jensen har brug for i dag og at jobkonsulenten gennem en samtale med den arbejdsløse kan vurdere, hvilket tilbud passer bedst i netop dennes situation.

Et løft på socialområdet

Det er en skændsel, at vi i Danmarks hovedstad endnu ikke formår at tage os ordentligt af de svageste. Indsatsen over for socialt udsatte skal tænkes forfra og målene skal redefineres.

Vi skal i langt højere grad måle på funktionsniveau, oplevet livskvalitet, og dertil helt almindelige mål som graden af selvforsørgelse, hvor mange der kommer i gang med en beskæftigelsesfremmende uddannelse, om man bliver i stand til at varetage omsorgen for og derfor hjemgivet sine anbragte børn mv.

Vi skal have tillid til den faglighed, som ledelse og medarbejdere er i besiddelse af og ikke fra politisk hold regulere og kontrollere i detaljen. Dette vil styrke kvaliteten i tilbuddene, sikre at hjælpen bliver ydet til rette tid og på rette sted samt bidrage til udviklingen af et godt arbejdsmiljø. Det væsentlige er nærhed til fagligheden, ikke nærhed til sagsbehandleren. Der skal være én dør til hjælpen.

Pleje over Prestige

Bycykler til 48.000 kr. stykket, skibakker i hovedstaden og pileflet på Vesterbro. Det er politiske prestigeprojekter, og ikke noget man betegner som ”kernevelfærd”. Hvis det var kernevelfærden man ønskede at forbedre ville man ikke have brugt én skattekrone på nogle af prestigeprojekterne.

I stedet skal vi ansætte flere medarbejdere i sundhedsområder hvor det er nødvendigt, afskaffe unødvendige registreringsopgaver hos personalet, og sørge for, at ældre får ordentlig og frisk mad på bordet hver dag og samtidigt får større valgmuligheder i den daglige pleje.

At sikre vores ældre en værdig alderdom med høj livskvalitet betegner jeg som ”kernevelfærd” – det er kommunalt finansierede bycykler ikke.

Et boligmarked for alle

I København har lokalpolitikerne besluttet, at private entreprenører skal underlægges at bygge lejligheder med en gennemsnitlig størrelse på 95 kvadratmenter når de opfører nye boliger til københavnerne. Det er meget problematisk, da det medfører at udbuddet af boliger ikke frit kan følge efterspørgslen på dem. Derfor gør kommunen det unødigt svært rent faktisk at forbedre boligsituationen i hovedstaden.

De skadelige krav til nyt privat boligbyggeri skal fjernes og markedet for lejeboliger skal sættes frit. Samtidigt skal politikerne holde op med at detailstyre, hvordan boligsammensætningen i byen skal være. Det vil medføre at der bliver bygget flere nye ejerboliger, som er til at betale for den almindelige dansker. Og samtidigt vil den eksisterende boligmasse i København også blive løbende istandsat, da det igen kan betale sig at være privat boligudlejer.

Erhvervsvenligt fyrtårn

Erhvervslivet har år for år givet Københavns kommune bundkarakter indenfor sagsbehandling, dialog med kommunen, samt skatter, afgifter og gebyrer. Den seneste undersøgelse fra 2016 var desværre heller ingen undtagelse, hvor Københavns lokale erhvervsklima blev vurderet til at være Danmarks anden ringeste. Derfor er vi nødt til at strømline og forbedre sagsbehandlingen og rådgivningen i kommunen markant, så erhvervslivet fremover oplever kommunen som en medspiller i stedet for en modspiller.

Derudover er grundskyld og dækningsafgift de skatter og afgifter i kommunalt regi, der har størst indflydelse på erhvervslivets økonomiske vilkår. Københavns kommune har nogle af de højeste satser på disse afgifter blandt alle kommuner i Danmark. Samtidigt har over halvdelen af kommunerne allerede afskaffet dækningsafgiften helt, hvilket betyder at det gør det mere fordelagtigt at drive erhverv i disse kommuner frem for i København. I kommunens 2017 budget fastholdes grundskylden med 34‰ og dækningsafgiften med 9,8‰. For at gøre København til et attraktivt sted at investere er det nødvendigt, at disse satser sættes markant lavere end de er i dag.

Samtidigt skal kommuneskatten sænkes, så det kan betale sig for flere raske mennesker at komme i arbejde frem for at være på offentlig forsørgelse. Dette gælder også selvom det måske ikke lige er jobbet man drømmer om eller som passer helt perfekt til ens kvalifikationer. Det vil skabe en fornyet grobund for arbejdspladser, der holder maskineriet i gang og sikrer en borgervelfærd, der hele tiden er på forkant i Danmark.

Gennemtænkt infrastruktur

Ifølge konklusionerne fra trængselskommissionen kommer vi til at opleve tæt på en fordobling af forsinkelsestiden frem til 2025 i hovedstadsområdet for busser og biler. Og den forværres kun, hvis man forringer fremkommeligheden for bilisterne yderligere samtidigt med at man gør vejene smallere for at gøre plads til bredere cykelstier.

Det er ærgerligt, at den nuværende politiske ledelse i Københavns kommune uden tøven fejer løsninger på trængselsproblemet af bordet, blot fordi de også forbedrer vilkårene for bilisterne. Trængsel medfører nemlig masser af biler og busser som står i tomgang rundt omkring i byen i flere timer, hvilket giver en forøget partikelforurening. Den nuværende politik er således direkte gift for borgerne.

Udover at den kollektive trafik fortsat skal forbedres skal infrastrukturen som helhed gennemtænkes og fremtidssikres. Det skal være slut med at lukke vejbaner for at skabe bredere cykelstier. Og så skal der implementeres intelligente trafikstyringssystemer samtidigt med at lysreguleringerne optimeres til biltrafikken frem for til cyklisterne som nu. Derudover skal vi også have opført en havnetunnel øst om byen for at lede den tunge trafik udenom Indre By.

OG HVAD SÅ NU?